BRITE – HR, Change & Complience

Visuel identitet for konsulentvirksomhed
Kunde: BRITE
Opgave: Logo og hjemmeside

Be BRITE, be bold

BRITE rådgiver inden for HR, Change og Compliance. Som ny virksomhed havde BRITE brug for en identitet, der skilte sig ud i en branche med et konservativt udtryk.

Lys og skygge Idéen lå i navnet. BRITE leder tanken hen på det engelske “bright”, der betyder både lysende og klog. Derfor lod jeg lys og skygge forme logoet. Der, hvor de to mødes, får B’et sin dybde. Det er et enkelt greb med en pointe: Lyset bliver først synligt, når skyggen giver det kontrast. Sådan arbejder en god rådgiver også. Man belyser det, der ligger gemt. Det enkle logo fik en farvepalet, der udfordrer konkurrenternes afdæmpede toner. Hvert af de tre forretningsområder, HR, Change og Compliance, fik sin egen farve og dermed sin egen visuelle stemme.

Urban Portraits Som en videreudvikling af identiteten skabte jeg konceptet Urban Portraits. Det gav BRITE en retorik og et billedsprog med mennesket i centrum. Det hele samlede sig på hjemmesiden, som jeg byggede.

Scroll to Top